Ja jeg ved det godt det er stigmatiserende at kaste sig ud i et kærlighedsforhold til øl, men ikke desto mindre... Jeg elsker øl. Det er så småt 16 år siden jeg fik den første og det var kærlighed ved første "hik"? Dortmunder hvid dåse med sirlig skrift. Jeg var novicen som skulle prøve at lære, det at drikke og selvfølgelig være fuld, men i tilgift fik jeg en passion som har holdt hele livet.
Den gang var det stadigt ikke socialt uacceptabelt at man fik en øl til frokost på jobbet, til frokost mmm. I dag skal man bare kigge på en øl, eller købe to og så er man straks sat i bås. Nej øl er godt meget øl er meget godt.
Den første slurk øl får altid mine hår på armene til at rejse sig, kuldegysning over hele kroppen, og der spredes en følelse af velvære og en himmelsk tilstand indtræffes. Det er guddommeligt og dæmonsk, da det kun er den første slurk som trækker mig ind i ekstasen.
